Vi er her i weekenden kommet et stort skridt videre med at støbe, og fylde de fordybninger op der er efter den gamle køl. Der er endvidere monteret en trekant bagved kølen, der skal give stabilitet, hvis vi skulle være så uheldige at grundstøde med båden. Det er en lidt langsommelig process at montere glasfiber, da man reelt kun kan støbe 3 lag af gangen inden man fortsætter.
Vores ide med at skære ud i bunden, og fjerne en del af det træ der lå i bunden har virkelig givet pote, og det betyder at man stort set ikke kommer til at se, at kølen er monteret med flapper inde fra kahytten.
Hele kontruktionen bliver utroligt stærk, med de ekstra lag glasfiber vi monterer indvendigt og udvendigt.