torsdag den 17. maj 2012

En lille ny på vej

Så skulle det være ganske vist, at vi har en lille ny på vej til familien af ombyggede Banner-30, som vælger at tage springet fra fuld jern eller blykøl til torpedo. Jeg har i skrivende stund ikke de fulde detaljer omkring bådnummer med mere, men båden skulle være beliggende i jylland, hvor selve ombygningen foretages. I stedet for fiberskaft som på 10-nas, har man valgt et stålskaft, og knap så stor dybgang som på 10-nas.

Hvis du læser vores blog kan vi så ikke få et par linjer fra dig, hvor du fortæller lidt om ombygningen og hvor langt i er nået.
Posted by Picasa

torsdag den 10. maj 2012

Sæson 2011 - Afslutningen.

Ja ja...  Vi ved godt, at det har ligget lidt sløvt med opdateringer siden august 2011, men det betyder jo ikke at der ikke ser skert noget med det gode skib 10-nas. Vi har i vinter desværre ikke haft den store tid til de ombygninger vi gerne ville have foretaget, da vi alle har været ramt af arbejde, så vi kunne godt bruge lidt finanskrise, så vi havde tid til sjove.

Vi sluttede sæsonen af i GSK som en samlet 3'er, og det er vel ikke nogen skam at table til Luffen og Dynamic'en 35, som har været rigtigt godt sejlende i 2011. Udover de alm stævner i Gilleleje cup deltog vi også for første gang Veen Rundt fra Rå, og sejlede rundt i ærte suppet til Mum cup, som blev en noget alternativ sejlads, når vi flere gange ikke kunne se mere end 50-100 meter frem i den tætte tåge.

Lærte vi noget af sæsonen....

Vi kan vist roligt sige, at vi har lært at være stabile i vores sejladser, hvor boathandling og håndteringen fungere rigtigt godt, så vi som besætning kender vores pladser og de små tricks der henter farten ud af båden. Måske det allervigtigste, så har vi en besætningen hvor kemien er i top, og selv om det går hektiske til, så er det altid med et smil på læben når vi er i havn.

Sejler vi hurtigt nok.

Der er helt sikkert stadig meget at hente i performance, og vi lærer hele tiden af båden og de små ting der gør en forskel, men vi kan stadig hente mere ud. Det har været spændende at sejle mod Fru Olsen Standard Banner-30, som trods alt har slået os 2 gange sidste år. Vi kunne helt sikkert komme med rigtigt mange undskyldninger til hvorfor, men det vil vi spare jer for, og nøjes med at konstatere at vi stiler med revance i 2012.