torsdag den 27. august 2009

Det er lige stift nok (eller mangel på samme)

Endnu en god sejllads på havet ud for Gilleleje, som i øjeblikket er fyldt på med X99 og X79 både der sejler DM i Gilleleje i weekenden. Man kan jo kun håbe at de får samme gode oplevelse, som alle Banner-30 sejlerne fik da vi holdt stævne i Gilleleje for 14 dage siden. Vores onsdagssejlads blev afviklet i fint vejr fra syd vest, og vi sejlede en kort op ned bane. Det er tydeligt at de store både har en fordel, når vinden falder hen under aften, og vi ender med at sejle i lidt vind på det sidste ben.

Vi har god fart i båden, men vi kan godt se at vores store er lidt for rund ved masten, og vi kan ikke rigtigt trække den flad nok, selvom der er trukket godt hjem i hækstaget. Problemet ser ud til at kunne løses ved at udskifte den gennemgående sejlpinde nummer 2 og 3 regnet fra oven, da er for bløde på de første 20 cm, med det resultat at storen bliver meget rund, hvilket betyder at hun lægger sig mere ned, end det giver fremdrift i lidt hård vind.


4-6 meter pr sekundt
Længde: 5.2 nm
Bøjer 2-5-2-5 (Op og ned)
Vindretning syd vest
Sejltid:
Max fart 8,6 knspilersejladsen
Placering: nummer 5
Besætning: 4 mand







onsdag den 19. august 2009

Pragtfuld aften og super sejlads


Onsdagssejladsen var på mange måder en skøn aften, og vi kan virkelig mærke at weekendens Banner stævne har flyttet godt på besætningen, tingene fungerede som de skulle. Vi kan bestemt også se på resultatet, at vi har fat i den lange ende, og en samlet 2 plads i sejladsen er heller ikke at kimse af. Vi bevæger os stille og roligt op igennem det samlede felt og ligger pt som samlet 5, og mangler nu kun 1 point til expressen og 2 point til Drabant 38, som altid har sejlet godt, så der er virkelig lagt op til en skarp afslutning af sæsonens kapsejladser.

4-6 meter pr sekundt
Længde: 9.2 nm
Bøjer 3-2-5 -> 3-2-5
Vindretning syd øst
Sejltid:
Max fart 7,5 kn på spilersejladsen
Placering: nummer 2 :-)
Besætning: 5 mand

mandag den 17. august 2009

Banner 30 Cup



Weekenden er kun lige overstået, og vi er gule og blå alle sammen af, at blive kastet rundt i båden under stævnet her i weekenden. Det har på mange måder været meget lærerigt for hele besætningen, at sejle de meget intensive op og ned baner, som har udfordret både materiel og besætning. Vi slap noget noget heldigt med en 20 cm revne i spileren, og et lidt flosset agterligenuaen, som vi skiftede 10 minutter inden den første start, og derfor var nød til at gennemføre alle sejladser med en gammel fok, som bestemt ikke var af nyeste dato.

Når alt kommer til alt, er vi godt tilfreds med vores resultat under stævnet, som gav en samlet 3 plads for alle både, og en suveræn 2 plads for special både ud af 2 startende både :-). Vi ønsker DEN91 tillykke med sejren den er fortjent, og vi er kun lidt misundelige på den fok han sejler med, og det giver stof til eftertanke at man kan måle genuaen af, og sejle så stærkt som de gør.

Der er ikke nogen tvivl, at ombygningen har givet en ret markant løft i speed, og specielt under lørdagens sejlads var vi fysisk i mål før alle de andre på 1 og 2 sejlads, og vi nåede en top speed på 11,3 kn under spiler-sejladsen.

Op og ned banerne har sin charme, og man få virkelig udfordret besætningerne til det yderste når man har gennemført 9 spiler sætninger og et utal af vendinger på 3 sejladser. 10-nas force ligger i at kunne skære lidt med spileren, her stikker vi markant af fra standard bådene, men der skal virkelig kæmpes godt for at nå 2-3 bomninger op og nedtagning i løbet af 1 sømil, og der er 10-nas besætning bare ikke endnu..

De meget intensive sejladser, og muligheden for at kunne måle vores 10-nas med nogen af de bedste Banner-30 besætninger i ind og udland, har virkelig givet os et meget klart billedet af, hvor forcerne I vores Banner-30 ligger, og meget klart billede af at vi slet ikke har nået vores potentiale med båden.

10-nas og besætning er meget glade for det store fremmøde til stævnet, og vi håber at der er en eller anden Banner besætning som tager handsken og udfordringen op, og arrangere Banner-cup 2010. Under alle omstændigheder, så arrangere Gilleleje sejlklub og Banner-30 klubben Stævne I Gilleleje 2012, og de foreløbige datoer er sat til den 18-19 August 2012 Vel mødt.






torsdag den 13. august 2009

God opvarming til weekendens Banner-30 cup

Vi havde en super sejlads i går med Jensen SAN bag roret, som lige er hjemvendt fra Japan. Sejladsen var en omvendt start på 9,2 nm, hvor vi sejlede to omgange på den lille trekant bane, og vi blev sendt af sted 19:08:04, med Scancappen lige før os. Vi havde ikke sejlet lang tid på første leg, før vi overhalede dem med god fart på det første kryds, og sejlede henover dem da vi var kommet forbi. Vejret drillede noget pga af byge vejret, og vi fik samling på feltet da vi skulle sætte spileren, hvor der næsten ingen vind var.


Vi kan virkelig mærke justeringerne af roret, som har givet fart og ikke mindst højde på krydset, og vi tør slet ikke tænke på hvodan det var gået Hessel Ø rundt, hvis vi haft den rigtigte ror form til den sejlads.

Onsdagssejladsen:

Video: Se starten på video her
Vi havde blandet vejr fra 0-2 til 8-10 meter per sek
Længde: 9.2 nm
Bøjer 2-3-5 -> 2-3-5
Vindretning Vest
Sejltid:
Max fart 8.2 kn på halvvinden
Placering: nummer 3 :-)
Besætning: 4 mand

søndag den 2. august 2009

Vi tæller ned nu..

10nas og besætning er begyndt at tælle dagene nu til vores stævne I Gilleleje, og det glæder os meget at vi nu er oppe på 7 både.

Vi har her i sommeren gået arbejdet lidt med trimning af båden, og langt om længe fundet årsagen til vores manglende rorpres. 10-nas har været for neutral i styring, og det har vi brugt lidt krudt på at finde af hvorfor. Langt om længe fandt vi ud af, at roret havde for meget "for" ror, hvilket betød af trykket på roret lå for langt fremme i forhold til rorstammen. Den ror profil vi havde taget udgangspunkt i, er designet til er en ror stamme der er skråtstillet, og ikke som på banneren, hvor den er næsten lodret. Efter justeringen sidder den lige i skabet, og vi er ved at være klar til sommeren store duel for Banner-30 både udfor Gilleleje havn.