fredag den 2. april 2010

Klargøring i påsken

Forårs klargøringen er startet, og vi har brugt dagen i dag til polerer fribord, og slebet lidt på vores kobber bund. Der er desværre kommet nogle skader vi er nød til at lappe, men det er småting i forhold til, hvad vi tidligere har måtte gennemgå.

Havnen har været vel besøgt den første egentlig påske dag, og besætningen fra 4hoff har været forbi, og kigge til vores båd og besætning og en lille snak omkring deres eget projekt, som vi venter spændt på, at se mere til.

Vores grundlige forarbejde med bunden og polering af fribord sidste år, har virkelig betalt af i år, og vi mangler nu kun efterslibning af skader, og vandslibning af bunden så hun bliver helt glat og fin.

Havnen bedste fiskemand "Thomas", var også en tur forbi og støttede besætningen i pauserne. Vi må blankt erkende at hans timing var helt perfekt, og vi er lidt imponerede over at han kunne time det så præcist til øl pauserne. Da Thomas også ydede lidt sponsor støtte til den tørstige besætning, skal han også have lidt reklame her på siden.

Skal du have frisk fisk i gilleleje, så gå Fiskehuset på havnen og tal med Thomas.

Vi er også gået igang med at udskifte hjulet i toppen af masten, som sikkert ikke er blevet skiftet siden Ove for 26 år siden svejsede toppen på, og der var ikke lige tænkt på, at det en gang skulle skiftes.

Et par ordentligt huk med muggert hjalp ikke ret meget, så den eneste mulighed var at bore akslen ud, med et søjlebor, og skære det sidste af med en nedstrygerklinge.