lørdag den 21. august 2010

Blandede sommerbolcher..

Ombygning banner 34

4Hoff er kommet i vandet sidst på sommeren efter ombygningen med ny køl og ror, de første indikationer peger på, at den sidder lige i skabet. De har indkøbt nye sejl og sejler nu kun med fok og en store med større kappe.  Den første dyst med kapsejlads står i september, og vi venter spændt på resultat af de konstruktive ændringer på båden i forhold til onsdags sejladserne. Det er meget tydeligt at se, at der er brugt den samme grundkonstruktion på både ror, og køl som på 10-nas, med den undtagelse at kølskaft og kølvægt mm er større.

Billeder fra afmontering af kølen: http://www.2hoff.dk/Køldemontage.pdf

Billeder af den nye køl
http://www.2hoff.dk/Genmodificeret_banner_34.htm

Billeder af søsætning
http://www.2hoff.dk/Søsætning.pdf




Fok og større kappe.

Vores næste større projekt er indkøb af nye sejl, og syntes at være lidt af en djungle at bevæge sig ud i, med forskelliger typer af dug kombineret med ønsket om sejl til vores behov. Vi har i løbet af denne sæson virkeligt fået rigtigt god fart i båden, og lært hvordan hun reelt skal sejles efter ombygningen. Der er lidt jolle over hende, hvilket betyder at man virkelig skal være over trimet med storen, og ikke mindst placeringen i båden, så vi får den rette vinkel  15-20 grader. Selv med vores gamle sejl Storen 4 år, og fokken, som er fra 96 har vi kunne sejle og til gode resultater, og det er ikke unormalt at have en krydsfart på 6.2 kn i top, og længere stræk hvor vi ligger med 5,9 6,0 kn i speed.

Vi vil gerne høre fra andre både, der har erfaringer med at skifte fra Genua til fok med større kappe, hvad det har givet af fordele og ulemper i forskellige vind typer. Vi bringer gerne de bedste indlæg på vores blog, så alle kan følge med i beslutningen frem mod de nye sejl til båden.

Skriv til os på info@10-nas.dk

Nye ror.

En af de rigtige fede ting som styrman på 10-nas, er det nye ror, som bare giver 100% kontrol med båden, og det er lidt lige som at eftermontere servo på en gammel bil. Der er flere der har rettet henvendelse til os, for at høre hvordan man gør, og vi kan kun sige, at det kræver en helt del fingersnilde, de rigtige tegninger, og viden om hvordan man gør. Såfremt at i går i disse tanker, så ret henvendelse til Gilleleje Bådbyggeri att: Niels Andersen (Dr ror), og få ham til at hjælpe med design og bygning af roret.

En pudsig ting med vores ror, er at det faktiske flyder på vandet, da skiftet fra glasfiber til træ har gjort det meget lettere.