lørdag den 8. juni 2013

Fælles kapsejlads med Hornbæk

Onsdag den 5 Juni holdt vi endelig en fælleskapsejlads med Hornbæk bådeklub, som vi har kunne se ned til mange gang under vores onsdag sejladser, og det var virkelige en fornøjelse, at så mange støttede op omkring arrangement godt hjulpet af de gode vejr, og for visse en halv eller hel fridag pga grundlovsdag. Fra 10-nas og besætningen skal lyde et stor tak til arrangørerne, og vi glæder os til at se en gentagelse af successen i august, hvor Hornbækkerne kommer til Gilleleje. Det var et arrangement med stort sportslig værdi for alle besætninger, og bemærkelsesværdigt at se hvor tæt feltet var mellem de hurtigste både. Hornbæk løftede i øvrigt planerne for at genetablerer en fælles kapsejlads mellem Hornbæk, Helsingør og Gilleleje, hvor der tidligere har været en vandre pokal "Ophelia pokalen", som er gået på skift mellem vinderne. Det er et stærkt træk af Hornbæk, som vi helt sikkert vil støtte op om fra vores side, og det ville da ikke gøre noget at sejle om Gilleleje CUP i juni, og om Ophelia pokalen i august.
God sommer og god vind til alle i sejlklubben.
 
 
 

Ingen kommentarer: