Mandag efter stod på endnu en øver i den friske vind på kattegat, som var den sidste prøve inden det går løs til den første kapsejlads onsdag. Det var en friske brise fra øst, med ca 6 meter pr sek, og ikke ret mange bølger på havet.
Det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kun sejler stærkt på ned af bakke, men der også er fart i båden på et hårdt kryds, og vi kan meget nemt holde en krydsfart på +6 kn. Hun trækker meget fint gennem vandet, og sejler meget tydeligt over bølgerne fremfor presse sig igennem dem. Vi har ingen problemer med at sejle med fuld garderobe "Genoa og fuld store"
Som styrmand er man nød til at være vågen hele tiden, da tingene bare skal gå noget hurtigere nu end før ombygningen, og det er derfor dejligt, at 10nas reagerer meget hurtigt og kontant på roret, når man skal hente hende i en puster.
Turen retur for spiler viste igen fart potentialet i båden, og vi kunne snildt logge +8 kn, og da vi skar lidt op nåede vi igen over 10 kn, og havde en stabil fart på omkring 9 kn på meget lange stræk.
Til slut stak vi direkte mod havne hullet for spiler, og sejlede standsmæssigt ind i Gilleleje havn, hvor en lidt måbende havnefogde sagde "hvad har igang i" :-)
Se sejladsen på google earth ved at klikke på dette link, men husk at installere google earth inden du åbner filen.
tirsdag den 12. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar