Det passede 10nas besætning fint, at den første kapsejlads blev aflyst pga af for meget vind, da vi endnu ikke har fået det nye målerbrev. Det lykkedes tilgengæld, at få alle ting til at gå op i en højere enhed, og få måler, kran og ikke mindst vægt fra dansk sejlunion til at være på det samme sted, og torsdag eftermiddag blev 10nas bået målt og vejet.
Det var lidt nervepirrende og se hende blive løftet op af vandet, og følge hvordan de elektroniske tal på sejlunionens vægt bare steg og steg.
Den elektroniske vægt viste 2185 Kg, og når vi fratrækker kranåg og stropper, som vejede 285 kg, så endte vi på det magiske tal 1900 Kg lige ud.
De 1900 kg betyder også, at vi har nået målet med at reducere vægten med 20%, og vi rammer dermed den vægt, som efter sigende var målet med den oprindelige konstruktion.
Tager vi udgangspunkt i Banner klubbens information, om at banneren vejer 2500 kg, så er den samlede reduktion 24%, men vores ligger tættere på 20%, da vi allerede havde pillet motoren ud af skibet inden vi gik igang med projektet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar